Oplevelser

Hop På Springbrættet

Den vestlige indgang til byen bliver Springbrættet til byen

På Norups Plads i den vestlige ende af gågaden, vil de tilstrømmende gæster blive mødt af en hyggelig lille perle ved Regattaens indgang. De voksne vil kunne få en kold fadøl efter gåturen, mens børnene kan lege på en trampolin eller en hoppeborg, og købe sig lidt lækkert.


Springbrættets aktiviteter er åbne:

Onsdag: kl. 14.00-22.00
Torsdag: kl. 14.00-22.00
Fredag: kl. 14.00-22.00
Lørdag: kl. 10.00-22.00

Ølvognen er åbent til kl. 0:00 alle dage.

Børneaktiviteterne lukker tidligere end ølvognen

Vi glæder os til at se både store og små til Regatta 2022!

 

For Børn

Regatta 2022 skal være en fest for ALLE og dermed også en fest for børnene!

I Museum Silkeborgs haver kan børnene boltre sig uden begrænsninger, når spejderne slår dørene op for deres hjemmebyggede tivoli. Der vil også være musik og fest at finde på børnescenen i museumshaven.

I forhaven har spejderne tændt op i deres store grill, og laver lækker mad til både børn og voksne.

OG IKKE MINDST FÅR VI BESØG AF TRYLLEKUNSTNER PETER ANDREAS LAURSEN, som kommer og tryller smil frem på både børn og voksnes læber.

Mød Peter i Museumshaven: 
Fredag: 17.00
Lørdag: 11.00 og 14.00

I kan møde ham her på hans fortryllende hjemmeside.


BørneMekka er åbent:

Onsdag: kl. 14.00-23.00
Torsdag: kl. 14.00-23.00
Fredag: kl. 14.00-01.00
Lørdag: kl. 10.00-01.00

Vi glæder os til at se både store og små til Regatta 2022!

 

Teater i gadebilledet

Kulturelt sammentræf

Sideløbende med Regattaen kan du glæde dig til at opleve Silkeborg Gadeteaterfestival.

Byen bliver klædt på med poetisk dukketeater, imponerende akrobatik og uventede oplevelser om hvert et gadehjørne. Der vil være spontan underholdning for både store og små, hvor sanser, nysgerrighed og begejstring kan blive mættet af gadeteaterets farverige og legende univers.

Du kan finde mere om Silkeborg Gadeteaterfestival her.

Flere oplevelser

Silkeborg Pigerne & Drengene

Gymnastikopvisning til Regatta er en herlig tradition! Derfor er vi begejstrede over, at opvisningsholdet fra vores lokale forening, Silkeborg Pigerne og Drengene, i daglig tale SPD, lægger vejen forbi Regatta 2022 og giver opvisning.

SPD har gennem mange år fostret nogle af Danmarks allerdygtigste springgymnaster, og nogle af dem kan du opleve til Regattaen.

Kom og klap, se, hør og mærk, hvad de dygtige piger og drenge kan.

Tid: Lørdag kl.11.00 og 12.00
På Søvej mellem rådhuset og det store madmarked.